DAKOFO er brancheforeningen for korn- og foderstofhandelen i Danmark

Dansk Korn & Foder

Brancheaftaler

Kvalitetsstyring og foder- og fødevaresikkerhed er et vigtigt tema for den danske Korn- og Foderbranche.

Den danske Korn- og foderbranche har indgået en række brancheaftaler med blandt andet fødevarekædens partnere, der medvirker til at højne foder- og fødevaresikkerheden i Danmark. Der findes ligeledes flere internationalt anerkende branchekoder. Endvidere stilles der blandt andet fra de udenlandske markeder forskellige krav til produktionen og handlen med foder og råvarer. DAKOFO indgår både nationalt og internationalt i diskussionerne om disse temaer. Nedenfor kan du læse mere om nogle af de branchekoder og guide lines, der anvendes i Danmark og i EU. 

God produktionspraksis for fjerkræfoder

DAKOFO og Dansk Fjerkræråd har i 2009 indgået aftale om god produktionspraksis for fremstilling af fjerkræfoder. Formålet med aftalen er at definere overordnede regler for god produktionspraksis ved fremstilling af fjerkræfoderblandinger til den erhvervsmæssige fjerkræproduktion med henblik på at bekæmpe og kontrollere forekomst af salmonella i foderet. Du finder regelsættet her. På Fjerkrærådets hjemmeside er der yderligere information om aftalen og de virksomheder der er tiltrådt aftalen.

Certificering af foderproduktion og -salg til svin

Fra 2017 har det tyske fødevaresikkerhedsprogram - QS - stillet krav til at af foder, der anvendes til svin produceret under DANISH Produktstandarden, skal være 3. partcertificeret efter QS-standarden eller en QS-anerkendt standard. DAKOFO og SEGES har i fællesskab udarbejdet en model, hvor ledelsesstandarden ISO 22000 + den tekniske standard for foder TS ISO 22002-6 kan anvendes. På SEGES hjemmeside kan du læse mere om kravene i aftalen.

Aflatoksin

Foderbranchen har sammen med Mejeribruget og Landbrug & Fødevarer en frivillig brancheaftale om overvågning af aflatoksin i foder og råvarer, der i endnu højere grad end lovgivningen sikrer, at der ikke kommer aflatoksin i mælken. Læs mere om aftalen her. Der er nedsat en følgegruppe, hvor DAKOFO har tre repræsentanter. Se listen over virksomheder, der et tilmeldt aftalen.

DAKA-aftale

DAKA og DAKOFO har i 2004 indgået en aftale om registrering af Dakabiler, der kører med forarbejdet protein (fap). Registreringerne sker på DAKOFOs hjemmeside, hvor DAKA løbende sikrer indberetning af de anvendte transportmidler. Se mere her på siden under menupunktet DAKA.

COCERAL - guide til god hygiejnepraksis

På internationalt niveau og i regi af COCERAL, Copa-Cogeca, Unistock er der udarbejdet en guideline for handel, lagring og transport af korn og råvarer, som EU Kommissionen har anerkendt. Navnet på guidelinen er European Guide to Good Hygiene Practices for the collection, storage, trading and transport of cereals, oilseeds, protein crops, other plant products and products derived thereof. Du kan læse mere om guiden her.

European Feed Manufacture Guide (EFMG)

European Feed Manufacture Guide er en EU anerkendt guideline til foderproduktion. Find European Feed Manufacture guiden her og du kan læse mere om guiden på FEFACs hjemmeside

Københavns Bedømmelses og Voldgiftsudvalg for Korn- og Foderstofhandelen (Copenhagen contracts)

Kornvoldgiften er et udvalg som har til formål at afgøre tvister i korn- og foderstofbranchen, som måtte opstå mellem køber og sælger. Det være sig emner om varernes kvalitet, beskaffenhed eller andre spørgsmål. Du kan læse mere om kornvoldgiften og få adgang til Københavns slutsedler her:

Dansk version

English version

German version

Erstatningsregler for sædekorn

Erstatningsreglerne omfatter sædekorn, der er produceret af sædekornsvirksomheder under erstatningsordningen og solgt til den endelige forbruger. Du kan læse mere om reglerne her.