30-05-2023
DAKOFO er med i nationalt partnerskab for natur og biodiversitet
Miljøministeriet har inviteret DAKOFO samt en række andre centrale erhvervsaktører med i et nyt nationalt partnerskab for biodiversitet og natur.
Partnerskabet, der består af 15 organisationer og 2 forskere, skal komme med anbefalinger til hvordan virksomheder bedst kan styrke og forbedre natur og biodiversitet.
Asbjørn Børsting, Direktør i DAKOFO, ser meget frem til arbejdet i partnerskabet:
”Vores medlemmer og dansk landbrug generelt har i disse år et stort fokus på, at mindske aftrykket på naturen og fremme biodiversiteten. Vi glæder os til at bidrage til fælles løsninger, hvor fokus er på at skabe incitamenter til at styrke biodiversitet samt mindske aftryk på naturen. Vi er allerede i gang med arbejdet og ser frem til at bidrage også gennem det nye partnerskab” siger han.
Om partnerskabet
Formandskabet for Biodiversitetspartnerskabet varetages af Miljøministeriet. Følgende organisationer er medlemmer til partnerskabet:
- Dansk Industri
- Dansk Erhverv
- Landbrug & Fødevarer
- DAKOFO
- Dansk Skovforening
- Green Power Denmark
- Dansk Mode & Textil
- FinansDanmark
- F&P
- CONCITO
- Danmarks Naturfredningsforening
- Global Compact
- WWF Verdensnaturfonden
- 3F
- Tænketanken Hav
Derudover udpeger miljøministeren to forskere.
Inden for et år forventes partnerskabet at levere bidrag til følgende:
- Anbefalinger til danske virksomheder om, hvordan de bedst handler på biodiversitetsområdet
- Anbefalinger til myndigheder om oplevede barrierer og mulige incitamentsstrukturer
- Anbefalinger til forsknings- og vidensinstitutioner om vidensbehov
- Anbefalinger til evt. videre indsatser for partnerskabet, herunder evt. nedsættelse af sektorspecifikke eller tematiske arbejdsgrupper/underpartnerskaber
Læs mere om det nye partnerskab her