Velkommen

08-02-2017

Nyt forlig sikrer tilbagebetaling af gebyrer til foderbranchen

Der er netop indgået forlig mellem Fødevarestyrelsen, DAKOFO og L&F i gebyr sagen, der indebærer at knap 22 mio. kr. tilbagebetales til fodererhvervet for gebyrer opkrævet i perioden 2013-2016. 

Fremover reduceres fodererhvervets samlede gebyrer med en tredjedel - dvs. 14 mio. kr. årligt i 2017 priser. 

DAKOFO er tilfredse med det indgåede forlig og at der nu også fremadrettet er aftale om at gebyrerne til fodererhvervet reduceres.

Asbjørn Børsting, direktør i DAKOFO udtaler: "Branchen har længe arbejdet for at få reduceret gebyrerne til foderkontrollen, og vi er derfor meget tilfredse med at der nu er indgået et forlig, som både sikrer tilbagebetaling af for højt opkrævede gebyrer - og sikrer, at gebyrerne også fremadrettet reduceres".

 Læs mere om nyheden på Fødevarestyrelsens hjemmeside.