DAKOFO er brancheforeningen for korn- og foderstofhandelen i Danmark

Dansk Korn & Foder

11-03-2017

DAKOFO gav indlæg ved SEGES planterådgivermøde

Den 10. marts 2017 afholdt SEGES et møde for en række rådgivningsvirksomheder med deltagelse af en bred kreds af planteavlskonsulenter.

DAKOFO var inviteret med til at give et indlæg om branchens arbejde med at sikre kvaliteten af danske maltbyg. Hovedtemaet var her på at undgå førhøst behandling af maltbyg med Glyphosat.

Efter at Asbjørn Børsting have givet en halv times orientering om markedet, 2016-høsten og branchens arbejde og initiativer var der en god diskussion og god opbakning til branchens linje blandt deltagerne.  

 Asbjørn Børsting udtaler "Det er min generelle opfattelse, at der er stor forståelse for vigtigheden af at vi kan afsætte vores varer på både hjemmemarkedet og de internationale markeder, og vi hilser derfor samarbejdet med rådgivningen velkommen. Vi ser derfor frem til også i 2017 at have et godt samarbejde med landbruget, og rådgivningen".